Synes du, at det kan være besværligt og tidskrævende at indkassere fordringer og sørge for, at regningerne er betalt til tiden - og afsætter du mange ressourcer til at klare opgaverne - så er outsourcing af debitor- og kreditorstyring lige noget for dig.
Debitorstyring
Det er aldrig rart at rykke forfaldne debitorer. Det er både tids- og ressourcekrævende, og så er det bare slet og ret forstyrrende i ens arbejdsdag. Hvis du vælger at outsource din debitorstyring til TimeOffice, sparer du ressourcer på administrativt arbejde, og kan dermed koncentrere dig om dine kernekompetencer. TimeOffice afstemmer og udskriver saldolister på debitorer samt rykker forfaldne debitorer. Vi kan sammen med virksomhedens ledelse opsætte nye rykkerprocedurer med evt. tilskrivning af renter og gebyrer.
Kreditorstyring
Hvis du ikke har de fornødne ressourcer til at betale regningerne til tiden, og dermed oplever overflødige merudgifter, så skulle du måske overveje at overlade kreditorstyringen til TimeOffice. Vi sikrer, at dine regninger bliver betalt rettidigt, og at du får et professionelt forhold til dine kreditorer. TimeOffice kan stå for hele proceduren omkring kreditorerne; lægge regninger til betaling i virksomhedens netbank, bogføre kreditorbilag og afstemme kreditorsaldi til leverandørkontoudtog – professionelt og til tiden.
Se TimeOffices øvrige kompetencer